Hvordan ved du, om varmeelementet i vaskemaskinen er gået i stykker?

Varmelegemet i din vaskemaskine sørger for, at vandet bliver varmt, hvilket er nødvendigt for at fjerne blandt andet genstridige pletter fra dit tøj. Har du en fornemmelse af, at varmelegemet i din vaskemaskine er gået i stykker? Sådan tjekker du, om din vaskemaskine stadig opvarmer:

1. Med hånden: Indstil et vaskeprogram, som du normalt ville gøre, og hold din hånd mod glasruden på din vaskemaskines dør under hovedvasken. Under denne del af vaskeprogrammet burde din vaskemaskine nemlig bruge varmt vand. Føles døren varm? Så fungerer varmelegemet stadig.

Opvarmer din vaskemaskine stadig, men tror du ikke, at den når den indstillede temperatur? Det kan du tjekke på forskellige måder.

2. Med et termometer: Har du et termometer ved hånden? Så kan du måle temperaturen på vandet, der pumpes til afløbet efter hovedvasken. Dette gør du ved at holde termometeret ved afløbet.

3. Med en akvariestrimmel: I dyrehandlen sælges der strimler, som kan måle temperaturen i et akvarium. Klæb denne på den nederste del af glasruden på din vaskemaskines dør, og aflæs den under hovedvasken.